Søg

Foredrag

Kost, wegovy og cowboytricks

For eller imod? Skal jeg, eller skal jeg ikke? Der er jo SÅ mange, der oplever et succesfuldt vægttab, så mon ikke jeg vil kunne gøre det samme? Men hvad med bivirkningerne? Dem er der jo også.

Dilemmaerne står i kø, når vi som overvægtige skal overveje at hoppe på Wegovy-bølgen eller ej.

Under foredraget vil jeg dykke ind i, hvad der biokemisk er hoved og hale i Wegovy. Hvilke hormoner, det efterligner, og hvorfor det for rigtig mange mennesker virker, som det gør (med et kraftigt vægttab).

Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke er sort-hvid i min indstilling til denne medicin. For nogen, giver det god mening, mens det for andre giver knap så god mening at hoppe på. Til gengæld er jeg stejl, når det gælder Novo Nordisks narrativ om, at man skal være på medicinen resten af livet. Det er helt skævt. Men man skal ændre kost og livsstil, imens man er på medicinen for at kunne opretholde sit vægttab. Ingen tvivl om det. De klienter, jeg arbejder med, som er stoppet på medicinen, men ikke har ændret på deres vaner, tager fluks det hele på igen – og ofte mere til.

Derudover vil vi komme ind på funktionel medicin, og hvordan kroppens systemer taler så meget sammen, som de gør. Og hvorfor kostændringer kan gøre så stor forskel. I den boldgade vil vi også tale om lavthængende frugter, som aktiverer nogle af de samme hormoner som Wegovy.

Baggrund:

Jeg er ansat som ernæringsterapeut og mental coach på platformen BodyTriump og har samarbejde med forskellige læger og deltager herunder løbende i podcasts om sundhed, overvægt og Wegovy.

Jeg har mange års klinisk erfaring med overvægtige klienter og er ret vild med den transformation, som kan finde sted, når først man slår sig ind på en nærende kostvej og laver lækre livsstilsændringer.

Foredraget kan være relevant for:

Alle, som på forskellig vis professionelt beskæftiger sig med vægtproblematikker og herunder Wegovy.

Og selvfølgelig alle, som har en interesse i eller som selv kæmper med overvægt og overvejer at springe på Wegovy-bølgen.

Book foredraget til din:

Forening

Aftenskole

Diverse terapeutiske grupper

Det praktiske:

Der er mulighed for, at vi kan indlægge spørgsmål, gruppearbejde, debat og diskussion.

Prisliste eksklusiv transport:

2 timer (aftenforedrag) 3.000 kr.

Skriv, hvis du ønsker et længere oplæg.

Til transport regner jeg statens takster, dvs. 3,73 kr. pr. km.
Der kan komme udgifter til færge, bro, fly eller en overnatning.
Der regnes ikke transport i en radius af 20 km fra København.